1.6millionklubben inviterede den 5. april alle fantastiske kvinder mellem 40-60+ til en aften om hormoner og overgangsalder.

To af Danmarks dygtigste eksperter, overlæge Anette Tønnes Pedersen og gynækolog Christine Felding tog os med på en rejse gennem hormonerne i kroppen, og hvad der sker i kvindekroppen i forbindelse med overgangsalderen.

Mange står søgende overfor problemet med hormoner. Skal-skal ikke? Vi fik mange gode nyheder omkring hormoner, bl.a. at vi ikke skal være så bange for at tage dem, de hjælper på mange ting som f.eks. hjerte-  karsygdomme, osteoporose, samt ledsmerter. Anette Tønnes Pedersen gennemgik de overordnede hormoner og behandlingen af hede-svedeture m.v. og Christine Felding talte om behandling af tørre slimhinder i underlivet og inkontinens. Endelig blev der også talt noget om alternativer til konventionel hormonbehandling.

Man skal tage kontakt med sin gynækolog, for at få det præparat som passer bedst til sig selv og sine symptomer.

Vi kvinder er så dygtige til at tage alt og alle alvorligt. Men laver vi en liste, så havner vi selv langt nede. Kvinder er dårlige til at sætte sig selv i centrum, men det gjorde vi i aften og det skal i fremtiden ikke være et tabu at gå ind i overgangsalderen, som noget man ikke vil tale om.

 

Gynækolog Christine Felding

Charlotte Ringgaard og Anette Tønnes Petersen

Salgschef Charlotte Ringgaard Andersen & overlæge Anette Tønnes Pedersen,

 Event manager Fie Adamas.Event manager Fie Adamas.