UNIK INVITATION TIL KONCERT I CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE.


Foto: Marios Taramides

Det ville glæde Dansk-Svensk Kulturfond & 1.6millionklubben at se Dig med ledsager til en helt unik cellokoncert i den smukke, kongelige kirke på Christiansborg Slot

ONSDAG DEN 1. NOVEMBER KL. 17.00

Fondet har lokket den internationalt kendte cellist Andreas Brantelid til at spille i Slotskirken, der normalt er lukket for publikum.

Andreas Brantelid vil spille to suiter for solo cello af Johann Sebastian Bach. Suiterne tilhører vor tids absolut vigtigste repertoire for cello.

Andreas har svensk far og dansk mor og har fået sin uddannelse i begge lande. I dag spiller han over hele verden med fremstående orkestre og får overstrømmende anmeldelser.

Dansk-Svensk Kulturfond arbejder for at fremme den kulturelle forståelse mellem Sverige og Danmark. Vi håber du har lyst til at komme og få en stor musikalsk oplevelse sammen med den dansk-svenske cellospiller, der allerede i en ung alder er en af Skandinaviens mest eftertragtede og kendte solister.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Musik i Syd og er gratis. Der udstedes ikke billetter.

Døren til kirken åbnes kl. 16.30